Her er lidt om mig selv:

Jeg er 60 år, autoriseret psykolog og tilknyttet sygesikringen. Desuden er jeg zoneterapeut og alternativ behandler. Jeg bruger også kostvejledning og akupunktur.

Jeg har mange års erfaring som behandler. Desuden har jeg været sygehjælper i 10 år. Jeg har altid arbejdet med mennesker.

Jeg er morsingbo og mor til to voksne sønner. Jeg er vokset  op i en solid landmandskultur med en traditionel opdragelse med “gode gamle værdier”. Jeg er samtidig et menneske som tænker selvstændigt. Jeg er god til indsigt og til at være kreativ og skabende i terapisituationen. Positiv forståelse og god etik betyder meget for mig i arbejdet med mennesker.

Jeg har en livslang interesse for psykologi og personlig udvikling, og jeg har selv gennemgået personlig udvikling og egenterapi. Jeg ser problemer i tilværelsen som en udfordring som når man tager kampen op bliver man klogere og mere velfungerende.

Jeg har et stort personligt engagement. – Og jeg vil gerne gøre det optimale for at hjælpe dig med dit helbredsproblem.

Jeg tilbyder alternativ behandling, kombineret psykolog- og alternativ behandling, og psykologhjælp til private og virksomheder. Jeg har undersøgelses- og behandlingsopgaver, hvor jeg yder psykologhjælp til private, kommuner og forsikringsselskaber. Jeg har bygget min praksis indhold op med tiden så den i dag indtager sin nuværende form.

Jeg er startet som alternativ behandler med zoneterapi, kostvejledning og naturmedicin, og giver nu også detox, laser-akupunktur og Re5 slidgigtbehandling. De sidste 10 år har jeg lært at behandle med akupunktur-urter som fungerer som akupunktur og som er effektive ved bl.a. svær stress.

I 1990-erne har jeg uddannet mig til psykolog, og jeg er nu tilknyttet sygesikringen Nykøbing Mors.

Jeg tilbyder som noget helt  specielt kombineret psykolog- og alternativ behandling hvor psykologisk samtale samtidig med zoneterapi eller detox, kost- og livsstilsvejledning og akupunktur-urter udgør et effektivt redskab for dig som føler behov for en særlig behandlingsindsats. Her kombinerer jeg universitets psykologisk viden med den alternative behandlings viden om sammenhængen mellem krop og sind. Det er også et alternativ for dig uden lægehenvisning til psykolog, da prisen er overkommelig.

Jeg tilbyder hjælp til arbejdspladsen i forbindelse med arbejdsstress og psykisk arbejdsmiljø. Er du chef eller mellemleder tilbyder jeg individuel rådgivning og sparring hvis du oplever problemer på din arbejdsplads. Jeg tilbyder hjælp til din personlige lederstil. Jeg tilbyder hjælp til samarbejdsproblemer og kommunikation.

Min erfaring som behandler strækker sig over 28 år.