Aut. Psykolog Tilknyttet Sygesikringen

Inge Merete Søndergaard

 

Grønnegade 33 st th

7900 Nykøbing Mors 

 

Mobil 40871699 hverdage kl. 9-10

Lidt om mig

Klinikkens ydelser

Som Aut. Psykolog og Tilknyttet Sygesikringen tilbyder jeg psykologhjælp til lægehenviste patienter i Nykøbing Mors, Thy og Skive området.

Når du opsøger en Aut. Psykolog Tilknyttet Sygesikringen giver regionen tilskud til din behandling, så du ikke betaler fuld takst.

Du kan bede din praktiserende læge om en henvisning indenfor 12 henvisningsområder, se linket ovenfor.

Fredag og lørdag formiddag kan jeg træffes på Djursland i Ebeltoft/Rønde/Grenå området.

Unge mellem 18 og 24 år kan få gratis konsultationer ved henvisning for angst og depression.

Jeg tilbyder dig også konsultation som selvbetaler eller gennem din Sundhedsforsikring, hvis ikke du har en lægehenvisning.

 

Betaling og ventetidsgaranti

Som Aut. Psykolog Tilknyttet Sygesikringen er jeg tilknyttet Sygeforsikringen Danmark. Er du medlem, kan du få refusion som en del af behandlingen.

Mange mennesker har i dag en Sundhedsforsikring, som kan hjælpe dem med betaling af psykologhjælp, får du hjælp fra kommunen eller du er tilknyttet det lokale jobcenter, vil de ud fra en konkret vurdering have mulighed for at bevilge dig et behandlingsforløb.

De fleste kommuner og forsikringsselskaber har som krav, at de kun bevilger hjælp til en Aut. Psykolog.

Psykolog er ikke en beskyttet titel. Når du henvender dig til en Aut. Psykolog for hjælp, har psykologen en kandidatuddannelse fra universitetet og er omfattet af sundhedsvæsenets krav til psykologbehandling. Ved behandling hos en Aut. Psykolog har du klageadgang via sundhedsvæsenet.

Har du brug for akut hjælp?

Har du været ude for en ulykke eller et traume, lider du af svær angst eller depression, er du i akut krise?

Jeg er omfattet af ventetidsgaranti.

Jeg tilbyder også online psykolog videokonsultation uden ventetid – som Aut. Psykolog tilknyttet sygesikringen.

Der er tilbud om udebehandling i Nykøbing Mors.

Jeg er akkrediteret af IKAS.

 

Faciliteter

Klinikken ligger på stueplan centralt i Nykøbing Mors tæt på den sydlige ende af Gågaden og Løvbjerg.

Der er gode parkeringsforhold på Rema s parkeringsplads på hjørnet af Grønnegade og Aagade.

Der er adgang for kørestol fra bagindgangen.

Der er venteværelse, og der er adgang til toilet i klinikken.

Konsultationen er hyggeligt indrettet, med tændte fyrfadslys og en kop kaffe eller the under samtalen.

 

Hvad betyder det at jeg er Aut. Psykolog og Tilknyttet Sygesikringen som sundhedsperson?

Som Cand. Psych.har du en kandidatuddannelse i psykologi, som giver dig ret til at behandle patienter der henvender sig for hjælp.

Ønsker du at blive Aut. Psykolog, må du gennemgå et fagligt erfaringsforløb med minimumskrav til antal timer og længde på forløbet, som fungerer som en form for efteruddannelse. Dette kan foregå hos en anden kollega eller en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Jeg har været i en klinik med kognitiv terapi, og jeg har været på Revalideringscenter Aalborg som del af dette forløb. Der stilles krav til at du gennemgår flere forskelige erfaringer af ½ års varighed hvert sted.

Jeg er blevet tildelt autorisation af Psykolognævnet.

En del forsikringsselskaber og kommuner m.v. forlanger at psykologen har erhvervet autorisation, hvis de skal bevilge et behandlingsforløb.

Efter endt autorisationsforløb kan du senere ansøge om at blive Tilknyttet Sygesikringen. Dette foregår også gennem Psykolognævnet.

Psykolognævnet ser her på dine faglige erfaringer og kvalifikationer og kurser og efteruddannelser. Der forlanges ikke at jeg er specialist alle de områder jeg arbejder med. Men jeg skal have erhvervet dig faglig viden og erfaring indenfor de områder som jeg arbejder med, det kan også være f.eks. autisme eller seksuelle overgreb, så jeg besidder nødvendig faglig kompetence.

Når jeg er Tilknyttet Sygesikringen, kan jeg downloade din henvisning elektronisk. På henvisningen står der en henvisningsårsag, dine symptomer og psykiske situation og hvilken medicin du evt. får. Jeg har et kliniksystem hvor du har dit eget patientkort, og jeg kan sende startbrev og slutbrev til lægen, og jeg kan sende et korrespondancebrev. Jeg er pligtig til at samarbejde med lægen, f.eks. mht din medicin. Alt hvad jeg foretager mig er strengt fortroligt, og jeg skal have dit samtykke til at kontakte lægen og sende startbrev og slutbrev.

Jeg skal give dig psykologbehandling i overensstemmelse med den faglige viden og -tradition jeg er uddannet til som Cand. Psych.

Jeg har metodefrihed. Min metode er kontekstorienteret, d.v.s. jeg behandler dig ud fra hvordan du har det og har behov for psykodynamisk eller indsigtsgivende, systemisk-strukturel, indsigtsgivende eller kognitiv eller støttende tilgang.

Desuden skal jeg leve op til visse fagetiske principper som psykolog, som  beskrevet:.

 

Fagetiske principper for psykologer

De fagetiske principper følger de almene etiske principper. De fælles værdier omfatter blandt andet retfærdighed, lighed, respekt for menneskers og deres miljøers autonomi og værdighed. Psykologer overholder menneskerettighedsprincipperne som fastlagt i de internationale traktater og menneskerettighedskonventioner. Gennem deres arbejde kommer psykologer imidlertid undertiden ud i specielle situationer, som kræver så vanskelige etiske vurderinger, at den almene etik ikke giver tilstrækkelig vejledning. Derfor har psykologerne udarbejdet fagetiske principper med henblik på at vejlede i og understøtte etisk refleksion.

Etisk refleksion bør præge enhver faglig aktivitet. Etiske konsekvenser bør betragtes som en del af arbejdskonteksten på linje med juridiske, faglige og andre rammer.

Den europæiske psykologsammenslutning EFPA (The European Federation of Psychologists’ Association) vedtog i 1995 en “Meta-Code of Ethics”, der har til hensigt at dække alle situationer, som den professionelle psykolog kommer ud for i sit arbejde.

Siden midten af 1980’erne har nordiske psykologer haft fælles etiske principper. I 1997 blev disse omarbejdet i overensstemmelse med EFPA’s metakode og i 2020 i overensstemmelse med EFPA’s generelle etik-kodeks.

De etiske principper er organiseret i fire hovedprincipper:

  • Respekt for klientens rettigheder og værdighed.
  • Kompetence.
  • Ansvar.
  • Professionel Integritet.

Omsat i praksis betyder det at psykologen både skal engagere sig og arbejde til gavn for dig og den problematik du henvender dig for og ikke overskride dine personlige grænser. Psykologen skal være uhildet og holde sig selv udenfor, det gælder også at behandle dig lige godt uanset om han/hun modtager kritik. Og psykologen må ikke utidigt involvere dig i sine private forhold og egne problemer.