Krisehjælp

Jeg tilbyder krisehjælp både til kroppen og sindet

Når du søger psykolog til krisehjælp for at overleve socialt og følelsesmæssigt er det vigtigt at huske at også kroppen har brug for hjælp.

 

Krisesymptomer og krisereaktioner er udførligt beskrevet i forbindelse med psykolog behandling under punktet krise.

Jeg vil derfor på denne side have fokus på kombineret psykolog og alternativ behandling ifm krisehjælp.

Krise

Krisereaktioner som er tilgængelige for krisehjælp ved kombineret psykolog og alternativ behandling.

  • Du sover og spiser for lidt.

  • Du er træt.
  • Du har fået angst og depression i forbindelse med din krise.
  • Du lider af uro og rastløshed i forbindelse med din krise.
  • Du lider af søvnløshed i forbindelse med din krise.
  • Du lider af humørsvingninger med skiftevis grædeture og overopstemthed.
  • Du føler dig lettere psykisk ustabil med irritabilitet og du overreagerer med vredesudbrud.
  • Du lider af chok og traumer ifm de udløsende begivenheder som har medført din krisereaktion.
  • Du føler dig forstenet og fraværende og går rundt “som i en osteklokke”.

 

Hvorfor er kombineret psykolog og alternativ behandling et godt valg som krisehjælp?

Som kriseramt har du brug for psykologbehandling til at ventilere og bearbejde de voldsomme oplevelser eller truende konkurs som truer din levevej og din personlige følelse af tryghed og stabilitet og forankring i tilværelsen. Du er blevet rystet i din grundvold eller du er kronisk stresset.

Har du tilkommen angst og depression i forbindelse med din krise er det nødvendigt at få psykologbehandling for at afhjælpe disse lidelser. Ved uro og rastløshed er det godt med samtalebehandling om de følelser der gemmer sig i maven og i kroppen, og som presser sig på. Det har brug for at arbejde med dit tankemylder og dine spekulationer og hvad der forstyrrer dig i kroppen og hovedet, hvis du ikke kan falde i søvn og sove om natten.

Du tilbringer natten med at spekulere over problemer, eller du er bange for om du nu har husket det du skulle eller om du kan nå det du skal næste dag. Her har du både brug for redskaber og meditationsmusik, men nogle gange er din uro og rastløshed og dit søvnbesvær er meget udtalte.

Imidlertid, selv ikke den bedste samtaleterapi kan tale dig til at sove om natten, og det er ikke altid at mindfulness og meditationsmusik hjælper på uro og rastløshed. Lægen udskriver dig sovemedicin som er på sigt afhængighedsskabende, og du har hangover dagen efter og er først vågen til middag.

Får du antidepressiv medicin og angstdæmpende medicin, har den bivirkninger som overvægt og tørhed i munden for blot at nævne nogle.

Det er noget man helst ikke taler om at psykofarmaka ofte har de samme bivirkninger som de psykiske symptomer det ellers skulle hjælpe for.

Ved kombineret psykolog og alternativ behandling tilbydes du psykolog behandling til ventilering og bearbejdning af din krise, med vejledning og hjælp til forståelse af dine krisereaktioner, hjælp til debriefing og støtte og redskaber som du kan læse om under psykolog behandling.

Desuden tilbydes du kostvejledning, zoneterapi, laser-akupunktur, vitaminterapi, beroligende og antidepressiv naturmedicin og kinesiske akupunktur-urter. De kinesiske akupunktur-urter er meget stærke og effektive både til at bibringe dig energi og ro i krop og sind og nattesøvn.

Det er altid en god idé at få hjælp både til kroppen og sindet, hvis du er i krise. Det hjælper på appetitten, fordi uden mad og drikke vil du forblive træt og uoplagt. Zoneterapi, laser-akupunktur og naturmedicin vil hjælpe på din uro og rastløshed og dårlige nattesøvn.

Denne situation skyldes ikke blot uforløste følelser, men at du også lider af stress. Du er kommet til at befinde dig i en skruestik af en alarm- og udmattelsestilstand hvor du er så træt, og du trænger til at få sovet ud, men når du lægger hovedet på puden forstyrres du af tankemylder.

Ved således at angribe din krise fra alle vinkler, udgør kombineret psykolog og alternativ behandling en effektiv krisehjælp, du vil mærke du igen kommer til kræfter, og du genvinder din indre balance og psykiske velbefindende og nattesøvn, og du kan fungere normalt igen.