Arbejdsstress

Arbejdsstress

 

Arbejdsstress er en meget hyppigt forekommende lidelse blandt det arbejdende folk

 

“Den dag jeg blev ramt af arbejdsstress, kunne jeg pludseligt ikke mere, og jeg måtte tage hjem”

 

Har du svigtende energi og humør og nedsat trivsel? Du vil gerne kunne klare hverdagen på dit arbejde, men du kan ikke få tingene til at hænge sammen, og du kæmper for at bevare overblik og overskud, lider du måske af arbejdsstress. Måske har du tidligere sat barren for højt, nu vil du måske gerne gå tidligt hjem. Arbejdsstress kan også skyldes forhold på som ensidigt gentaget arbejde og høje arbejdskrav på arbejdet.

Ensidigt gentaget arbejde er især nedslidende fysisk og psykisk, og det disponerer for arbejdsstress. Ofte er der høje tempokrav ved ensidigt gentaget arbejde. Og undersøgelser har vist at mennesker som har EGA får stress og nedsat energi der overspreder sig til fritiden. Disse mennesker klarer ikke at have fritidsinteresser og gå ud og engagere sig aktivt i tilværelsen når de har fri. Det synes jeg er en alvorlig situation.

Har du arbejdsstress, eller trives du ikke på arbejdet, kan problemet hidrøre fra personlige udfordringer eller forhold udenfor arbejdet, angst eller depression, som du har brug for psykologhjælp til. Her kan der være behov for sparring så arbejdspladsen forstår at du er udfordret eller lider af stress, angst eller depression, hvis du er sygemeldt og har brug for at starte op på nedsat tid.

Hvis det er forhold på arbejdet som giver dig stress, vil her være behjælpelig med at forklare arbejdspladsen “hvor skoen trykker”, ligesom jeg vil tage hånd om at aftale sygemelding med arbejdet og gradvis tilbagevenden til arbejdet, ofte med inddragelse af din fagforening.

 

Symptomer:

Symptomerne på arbejdsstress er at du får en tiltagende følelse af at kravene overstiger hvad du kan overskue. Du vil måske gerne gå tidligere hjem, du har øget sygefravær eller forsøger at tage en fridag. Du bliver pludseligt indlagt med hjertebanken og forhøjet blodtryk, som viser sig at være et panikanfald, og lægen fortæller dig, at du lider at stress.

Symptomerne kan variere fra træthed og nedsat ydeevne og depressive følelser til angst, uro og rastløshed, og søvnbesvær. Disse symptomer kan være akkompagneret af tankemylder, øresusen, overtænkning og bekymring. Ofte har den stress-ramte en “kort lunte”, som forstærkes hvis du også lider af søvnbesvær. Personer ramt af arbejdsstress reagerer også i nogle tilfælde med depression.

Ved arbejdsstress har du svært ved at slappe af og lade op til en ny arbejdsuge og ved egen kraft komme ud af problemet.
Problemet bliver ofte en ond cirkel, med fejl i arbejdet, som gør dig endnu mere stresset, og manglende overblik over dit arbejde. Hvis du er leder og har fået arbejdsstress, kan du føle du mangler overblik over din ledelse, din struktur og dine aftaler. Til sidst må du sygemelde dig.

Måske er det p.gr.a. tempo og arbejdskrav på dit arbejde, måske sætter du barren for højt. Du mærker at humøret daler og dit stressniveau stiger om søndagen, fordi nu venter en ny arbejdsuge, og mandag er en dårlig dag hvor du ikke har lyst til at komme på arbejde. Det skyldes at du er overanstrengt. Og når din stress kulminerer, bryder du sammen med et grådanfald eller et angstanfald og kan ikke huske og overskue noget. Nogle beskriver hvordan de direkte får blackout.

Læs under Psykisk Arbejdsmiljø hvilke forhold der skal være til stede for at du har et godt psykisk arbejdsmiljø og hvilke problemer der måske er til stede i dit psykiske arbejdsmiljø som kan medføre arbejdsstress.

Måske er du selv med til at skabe dit arbejdsstress med for høj præstationsorientering, eller du påtager dig for meget overarbejde. Visse fag som sundhedsvæsenet er i disse år hårdt ramt af ansatte med arbejdsstress, fordi der er personalemangel.

 

Psykologbehandling af arbejdsstress

Jeg har speciale som psykolog i psykisk arbejdsmiljø og arbejdsstress. Desuden er jeg praktiserende psykolog med anden bred erfaring.

Tal med mig om de mulige årsager til at du har fået arbejdsstress. Jeg vil være nysgerrig på om det er dine personlighedsmønstre, psykisk arbejdsmiljø eller andre årsager der er medvirkende til at du er stresset. Jeg vil give dig psykologhjælp som afhjælper de årsager vi har fundet til din arbejdsstress, herunder mulige ændringer i dit psykiske arbejdsmiljø, længden af sygemelding og gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Læse også om min psykolog behandling under behandlingsmetoder

Ved arbejdsstress anbefaler jeg at du overvejer at tilvælge kombineret psykolog og alternativ behandling, så både sindet og kroppen får hjælp.

Jeg råder her over metoder som zoneterapi, laser-akupunktur, livsstilsvejledning med kostvejledning, vitaminterapi, naturmedicin og akupunktururter for energien og humøret, stress og nattesøvnen. Prøv kombineret psykolog- og alternativ behandling, så både kroppen og sindet får hjælp. Min behandling er meget effektiv.

Undgå sygemelding eller kom hurtigere tilbage på arbejdet. Du vil hurtigere blive velfungerende igen, med hjælp både til kroppen og sindet.