Dysfunktionelle familierelationer
Dysfunktionelle familierelationer kaldes også for familiepatologi.
Dette skyldes den uhensigstmæssige måde man omgås hinanden i familien.
Disse dysfunktionelle familierelationer er fastlåste, og de er kendetegnet af bestemte træk:
Dysfunktionelle træk i familien
Et kendetegn ved familieproblemer som tyder på dysfunktionelle familierelationer er at familiesystemet er lukket. Udenforstående lukkes ikke ind i familien, idet man taler ikke om sig selv og hinanden med andre mennesker. Der er stærke krav om loyalitet mellem familiemedlemmerne, og man reagerer stærkt hvis et familiemedlem svigter denne loyalitet, eller en udenforstående, f.eks. en famiieterapeut forsøger at bryde ind i familiesystemet.
Et typisk træk ved dysfunktionelle familierelationer er hvis forbindelsen mellem forældrene har lidt skibbrud, og for den ene eller begge forældrene er et barn følelsesmæssigt blevet en vigtigere partner end ægtefællen. Dette udspiller sig som fortrolighed, favorisering eller delvist skjulte udspil, som binder og forfører barnet, og som giver anledning til modspil og misundelse fra de øvrige familiemedlemmer. Man kan sige, at barnet spilles ud i familien af den ene forælder.
Ved familieproblemer ved dysfunktionelle familierelationer ses ofte manglende generationsgrænser. Man kan ikke kende forskel på børnenes og de voksnes roller og forstår ikke at det f.eks. er et svigt at bruge sin datter som veninde og fortælle hende ting et barn ikke skal høre fra en voksen.
Hvis der ikke er klare grænser mellem de enkelte familiemedlemmers identitet opstår der “enmeshment” som er et familieterapeutisk udtryk for infiltrering. Man tror her at man ved hvem den anden er og derfor kan tale og tænke for det andet eller for andre familiemedlemmer.
Et andet træk ved dysfunktionelle familierelationer er at der rigide rollegrænser. Familiemedlemmerne har fået tildelt bestemte roller som de ikke må aflægge. Det kan både dreje sig om traditionelle kønsroller, og det kan dreje sig om hvem i familien der skal have bestemte følelser. Hvem der skal uddele straf. Hvem der skal være familiens sorte får.
Ved dysfunktionelle familierelationer ses ringe grad af samspil og informationsudveksling. Der er meget lidt følelsesmæssig kontakt med og interesse for hinanden. Man vil heller ikke forstyrres af ny information om hinanden. Det er åbenbart for smerteligt og angstprovokerende at ændre sig.
Ved dysfunktionelle familierelationer ses triangulering, d.v.s. et bestemt familiemedlem fungerer som stabilisator mellem to andre, typisk forældrene, på bekostning af sin egen psykiske sundhed. Det kan f.eks. være at hvis der opstår stigende spænding mellem forældrene, reagerer barnet med selvmordsforsøg, stofmisbrug eller anoreksi. Barnet bliver nu genstand for forældrenes bekymring og opmærksomhed, og spændingen mellem forældrene aftager. Skal dette barn behandles må man være opmærksom på, at barnet går andres ærinde.
Rollen som syndebuk har i den dysfunktionelle familie til formål at aflede konflikter ved at en person tildeles en offer- og en forsoningsfunktion. I den øjeblik man skal bære andres misgerninger, kan de andre selv gå fri. Det at pålægge skyld er et godt middel til at kontrollere andre familiemedlemmer. F.eks. ved at man aldrig bliver vred, men man bliver i stedet “ked af det”. Fordi skyld binder og straffer mere effektivt end vrede.
Et dysfunktionelt træk i familien er at et barn udses som delegat til at virkeliggøre en af forældrenes egne drømme , det kan både være at blive læge eller modsat foretage sig de asociale handlinger, som forældrene hemmeligt har drømt om, men som ikke er del af barnets sande jeg. Dette sker gennem psykologiske mekanismer hvor barnet føler sig manipuleret til at tilfredsstille forældrenes forventninger på egen bekostning.
Den ultimative negative konsekvens i den dysfunktionelle familie er forstødelse af et familiemedlem af familien, som vi kender det fra en sekt.
Af andre patologiske træk i den dysfunktonelle familie kan nævnes at problemer fornægtes eller bagatelliseres. Især fornægtes hinandens smerte. Man taler og tænker for hinanden. Faderen er ofte delvist tilbagetrukket, f.eks. med undskyldning om at være meget hængt op på sit arbejde; man beklager sig over hans fravær, men hvis han pludselig meldte sig på banen og involverede sig, ville dette også skabe problemer i den herværende magtstruktur. Der ses dobbelte budskaber i den dysfunktionelle familie, man siger en ting blidt, men man virker vred imens.
Familieproblemerne i den dysfunktionelle familie er som regel af langvarig karakter; ofte har to mennesker stiftet familie, som hver for sig har dysfunktionelle træk og kommer fra en dysfunktionel familie. Ofte går familieproblemerne i den dysfunktionelle familie i arv fra generation til generation.
Familieterapi ved dysfunktionelle familierelationer
Jeg tilbyder familieterapi ved dysfunktonelle familierelationer.
Læs om familieterapi under linket familieproblemer.