Stress

Stress er når kravene overstiger ens ressourcer.

Det kan være arbejdsmæssige krav som en periode med travlhed og sygemeldinger der udfordrer dig, eller krav i privatlivet f.eks. ifm flytning eller konflikter i parforholdet. Det kan være fysiske eller følelsesmæssige krav der udfordrer dig. Ressourcer skal forstås bredt som tid, økonomi, fysisk og psykisk overskud og som det mere udefinerbare ‘måden, man ser tingene på’, altså det enkelte menneskes tilgang til verden.

Mennesker møder og oplever nye udfordringer på forskellige måder. En foredragsholder, som skal tale for en stor forsamling, kan tænke: “Der sidder mange mennesker nede i salen – er jeg mon god nok?”. En anden foredragsholder vil tænke: “En helt fyldt sal – det var da dejligt”.

Den enkeltes tilgang til en opgave er helt afgørende for, i hvor høj grad han eller hun bliver stresset af situationen. Det er svært at ændre den måde, man ser og tolker verden på. Men man kan lære at håndtere forskellige situationer mere hensigtsmæssigt.

Når en leder på kommunens borgerservice fortæller sine ansatte, at centret skal levere en ekstraordinær god service, vil medarbejderne tolke og håndtere budskabet – altså de oplevede krav – forskelligt. Nogle vil automatisk tænke: “Ja, så godt, som det er muligt med den lille bemanding, vi har”, mens andre vil tænke: “Så må jeg nok hellere springe kaffepausen over, for når jeg går til pause, bliver køerne i skrankerne alt for lange”.

På samme måde gælder det med ‘de oplevede ressourcer’. Nogle mennesker er udstyret med en ukuelig tro på egne ressourcer og kaster sig stort set ud i hvad som helst, mens andre som udgangspunkt tænker: “Det går aldrig – det kan jeg umuligt klare”.

Måden, man går til en opgave eller situation på, har afgørende betydning for ens oplevede ressourcer. En negativ tilgang vil uvægerligt påvirke ens ‘copingstrategi’ (den måde man håndterer ting på) i en negativ retning. Man kan tale om en selvopfyldende profeti.

Hvis man forventer, at man ikke kan løse en opgave eller klare en bestemt situation, er der stor risiko for, at de negative tanker vil påvirke den måde, man håndterer opgaven eller situationen på. Og en ringe håndtering er ofte lig et ringe resultat/udfald. Har man derimod tiltro til egne evner eller generelt til, at ting vil lykkes for en, vil man ofte være mere initiativrig og engageret, hvilket i sig selv gør fx en opgave lettere og mere interessant at løse.

 

Stress er ikke en sygdom

Stress er en belastningstilstand som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har. Og man ikke har tid til at genopbygge balancen mellem krav og ressourcer. Biologisk set virker stress gavnligt og hensigtsmæssigt for kroppen i en kortere periode. Det tidsrum, man befinder sig i en stressende situation, er afgørende for, om stress er stimulerende eller ødelæggende. Hvis den står på i længere tid, kan den edføre sygdomme. Blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression er blandt de følgesygdomme, der kan komme efter længerevarende stress, ligesom kroniske sygdomme som allergi, astma, psoriasis og diabetes ofte forværres.

 

Travlhed eller stress?

Når man har travlt – uanset om det er lidt eller meget – er travlheden ofte præget af en lystbetonet og engageret følelse for de opgaver, der skal løses. Man finder energi i udførelsen af sit arbejde. På en arbejdsplads med deadlines er der således ofte forbundet en stor lyst til at nå målet i tide. Og særligt når opgaven er løst, vil man få lyst til at fejre, at man nåede målet. Denne lyst er fraværende, når man er stresset. Man oplever ingen glæde eller energi i forbindelse med sit arbejde eller gøremål og aktiviteter i privatlivet. Når målet nås, vil den stressede medarbejder ikke dele kollegernes glæde, men blot haste videre med de næste opgaver.

 

Hvad sker der, når man bliver stresset?

Når man er stresset, viser kroppen forskellige karakteristiske tegn, ligesom adfærden ændres.

Under en akut stressreaktion sættes kroppen øjeblikkeligt i alarmberedskab og gør klar til kamp eller flugt. Hormonet adrenalin frigives i store mængder i løbet af ganske få sekunder. Frigivelsen af adrenalin påvirker kredsløbet, så blodtrykket og hjertefrekvensen stiger, og musklerne gør sig klar til at yde det optimale.

Samtidig stiger antallet af blodplader, som bl.a. er medvirkende til, at blodet kan størkne. Og kroppen udskiller kortisol. Kortisol gør blandt andet, at man kan vågne om morgenen og falde i søvn om aftenen, og gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner. Dette kommer fx til udtryk, hvis man op til en eksamen småskranter med ondt i halsen og så oplever, at smerterne i halsen forsvinder lige før eksamen. Kroppen gør at man for en kort tid kan yde sit bedste.

Hvis man igennem længere tid har et forhøjet adrenalin- og kortisolniveau, stopper den gavnlige effekt, og immunforsvaret svækkes. Den høje puls og blodtryksstigningen øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Ophobet kortisol reducerer bl.a. Vores evne til at huske. Det sker, fordi bestemte områder i hjernen skrumper, specielt hippocampus, der ligger tæt ved hypotalamus. Hjernen har ikke mulighed for at omdanne adrenalin og kortisol ved hvile, motion og pauser ved længerevarende stress.

 

Signaler på stress

Signaler på stress kan både være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Det er individuelt, hvilke signaler og hvor mange der viser sig, men generelt gælder det, at man skal lægge mærke til kropslige og adfærdsmæssige forandringer. Har man flere af disse symptomer, eller har man andre symptomer, bør man kontakte sin læge.

Når man pludselig bliver bragt i en meget stresset situation, er hyppige fysiske symptomer hjertebanken, høj puls eller svedige hænder. Nogle behøver bare at tænke intenst på en meget stresset situation, måske en farlig situation fra trafikken, for at fremkalde disse fysiske reaktioner. Ulyst og hukommelsesbesvær er blandt de første psykiske signaler, der viser sig ved stress.

Hvis en kollega eller medarbejder, der ellers altid er engageret og motiveret, pludselig er usamarbejdsvillig, kritisk eller imod forandringer, kan der være tale om stress. Det samme gælder, hvis ens partner – eller en selv – ændrer adfærd derhjemme og ikke længere har lyst til de ting, han eller hun har brug for. Det kan være svært at se det selv, så det kan være en god ide at aftale med sin partner eller en god ven, at han eller hun skal nævne de forandringer, vedkommende ser hos en.

En stressramt kollega kan også reagere med at være ubeslutsom og forvirret, fordi han har fået hukommelses- og koncentrationsbesvær og bliver utjekket, og han glemmer pludselig aftaler og deadlines.

Han begynder at tale mere og måske mere højlydt og hurtigere og virker mere hektisk og reagerer mere aggressivt end normalt.

Andre stressramte begynder at fylde mindre end de plejer og trækker sig og undgår andre kollegaer, de kan droppe møder og aftaler uden at melde afbud.

En stressramt person kan nemt miste overblikket, og begynder nu at udvise opgivende adfærd og får ikke løst de aftalte arbejdsopgaver eller deadlines.

En stressramt person kan reagere negativt på humoristiske situationer som ellers findes morsomt. Han kan virke mere irritabel og træt og udkørt og uoplagt end normalt, dette skyldes også at han har søvnbesvær p.gr.a. stress.

Mange ved, at stress kan medføre blodpropper. Men langtfra alle ved, at den hyppigst forekommende psykiske følgesygdom af stress er depression.

Mange af de psykiske signaler på stress er identiske med symptomer på depression, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, om den stress, man måske har levet med længe, har udviklet sig til en depression. Man bør tale med sin læge, hvis man er usikker på, om man har en depression.

 

Sund livsstil

Brug kroppen, når du har mulighed for det. Tag trapperne i stedet for elevatoren for motionens skyld. Er du anspændt i nakke eller skuldre, er det en god øvelse, mens du sidder afslappet på en stol at bevæge hovedet, så du (med hovedet) tegner tallene fra 1 til 9.

Motion er vigtigt, når man er stresset, da reaktionen på en stresset situation begrænses, når man er i god form. Man får ikke samme høje puls, og blodtrykket stiger ikke så voldsomt. En halv times motion dagligt, hvor man sveder og får pulsen op, er nok til at komme i en form, som er gavnlig for dig.

Når du dyrker motion, har du bedre mulighed for at ‘forbrænde’ de stresshormoner, som har ophobet sig gennem en hektisk dag. Selv om man har travlt, må man ikke springe frokosten over. Kroppen har for det første brug for energien, og frokosten er desuden en pause fra arbejdet. Drik rigeligt med vand (halvanden til to liter) i løbet af dagen og spar på stimulanser som kaffe og cigaretter.

Sund livsstil handler også om at være opmærksom på din vejrtrækning og huske at trække vejret dybt ned i maven før du skal stille op til en opgave.

 

Arbejdsliv og privatliv 

Sørg for at adskille arbejde fra privatliv. Forsøg så vidt muligt at fokusere på dit arbejde, når du er på arbejde, og på din familie, venner eller fritidsaktiviteter, når du har fri. Skab dig også et overblik over, hvad du vil i din fritid, og vær realistisk, så dine ønsker harmonerer med din familie, din tid og din økonomi. For mange er økonomien en stressfaktor. Også der gælder det at skabe balance, så dine eller familiens krav og ønsker ikke overstiger ressourcerne.

Planlæg ugen – evt. Sammen med din partner – så du ved, hvornår der skal købes ind, hvilke dage du skal hente og bringe børn, o.l. Det giver overblik, så du kan bede om hjælp, hvis der skulle være brug for det. Husk, at de råd, der gælder for stresshåndtering på arbejdspladsen, med stor fordel kan benyttes i privatlivet.

 

 

Tilbage på jobbet efter stress

Når du kommer  tilbage på arbejdspladsen efter en stresssygemelding, er det nødvendigt at have fleksible rammer. Det tager tid at komme op i fulde omdrejninger igen, og du har brug for ekstra line og hensyn i starten.

Selvom det kan virke ulogisk, skal du hurtigere tilbage til jobbet, end man tror. Det betyder naturligvis ikke ved fuld styrke, men hvis du ikke kommer tilbage rimeligt hurtigt, kan det være svært at mærke, om du har fået det bedre. Hvor hurtigt du skal tilbage, kommer naturligvis an på, hvor stressramt du har været – det kan være både dage, uger eller måneder.

Du, har brug for fleksible rammer på jobbet. Du skal gradvist lemmes tilbage i stillingen i forhold til ansvar og mængden af opgaver. Det er også en god ide at starte på nedsat tid og gradvist arbejde sig op på fuld tid i takt med, at du får det bedre.

Du har brug for sparring med dine kollegaer om positive ting og negative ting ift din udførelse af dine arbejdsopgaver, så du kan få et velfungerende arbejdsliv igen.

Hvis mængden og typen af arbejdsopgaver er præcist de samme, som før du blev sygemeldt, vil du helt sikkert gå ned med stress igen. Derfor skal du klædes på til at klare opgaverne, så mønstret bliver brudt. Det kan fx ske ved at omfordele nogle opgaver, ændre på deadlines og ved at skabe struktur og forventningsafstemning.

Det kræver tålmodighed før du er tilbage i højeste gear. Forståelse for dette er afgørende for en sikker og gradvis tilbagevending til arbejdet.

 

Psykolog behandling ved stress

Når du søger psykologhjælp hos mig som stressramt anvender jeg den eklektiske behandlingstilgang der står beskrevet under linket behandlingsmetoder.

jeg vil arbejde med de bagvedliggende årsager til du er blevet ramt af stress, som kan være mange, og arbejde på at ændre på de belastninger du udsættes for eller udsætter dig selv for, fordi måske har du en høj præstationsorientering og “brænder dig lys i begge ener”.

Desuden går jeg ud fra at når du henvender dig til mig for psykologhjælp, kan det være fordi du ikke selv har overskud til at fokusere på at skabe overblik, så du kan følge anvisningerne om stresshåndtering som motion og sund livsstil, struktur og planlægning. Jeg vil her være din sparringspartner og hjælpe dig på vej med dette.

I øvrigt kan du læse om den psykolog behandling jeg anvender under linksene samtaleterapi og behandlingsmetoder.

.