Kollusion

Har et forhold imidlertid et godt grundlag, bliver kærligheden og passionen ved med at være stærk. Ellers vil følelserne miste intensitet, og parret ender med at gå hver for sig.

Nogle mennesker går ind i et forhold med den ubevidste forventning, at man skal kompensere for hinandens undertrykte og uhelede barndoms følelsesmæssige sår, som ligner dem som partneren har. Det er derfor man ubevidst har følt sig tiltrukket af hinanden. Begge parter føler de har brug for den anden til en gensidig helbredelse af frustrationer og uopfyldte ønsker i deres barndom.

Når man på denne måde forventes at være både hinandens partnere og psykoterapeuter vil det vise sig, at der er lagt grunden til kroniske problemer i parforholdet, og denne konstellation kaldes for kollusion.

Hver ægtefælle forventer, at den anden redder dem fra deres egne interne konflikter. For også at befri dem fra tidligere frygt.

Lighederne mellem dig og de træk du genkender hos din partner skaber et bånd af kollusion, som opretholder en næsten magnetisk tiltrækning imellem jer, hvor du føler du må arbejde på at løse den andens følelsesmæssige sår for at parforholdet lykkes. Idet partnervalget hænger sammen med det det følelsesmæssige forhold mellem en person og deres forældre, især i barndommen.

I et forsøg på at løse hinandens følelsesmæssige sår træder partnerne ind i de samme ineffektive mønstre og de samme vanskeligheder igen og igen. Alt sammen for at løse deres ægteskabelige og individuelle problemer. Det fører dog til smerte, skuffelse og gensidig bebrejdelse og frygtprojektion. Fordi dette projekt umuliggør et voksen-til-voksen forhold baseret på ligeværdighed, hensyn, respekt og ansvar.

Der opstår problemer i parforholdet når arbejdet på at overtage hinandens uløste psykiske materiale fra barndommen, i stedet for selv at tage ansvar for sin barndom medfører, at parterne skaber forventninger overfor hinanden, som er umulige at indfri. Efter at forholdet har varet et stykke tid, forsøger parterne at løse konflikten ved at dele den op, og den mere aktive tager nu ubevidst den voksne rolle i forholdet, og den mere passive tager den barnlige rolle. Dette magiske bånd eller tiltrækning i forholdet er dog ikke særligt sundt eller givende. Det er kollusion.

Parret har samme grundkonflikt ift dét som de finder svært i livet, som betyder at der hvor de har deres grundlæggende frygt, har de to måder at undgå konflikten på, enten en mere voksen kontrollerende og måske endda overansvarlig måde eller modsat barnets enten legende og ubekymrede tilgang til ikke at tage ansvaret alvorligt, eller helt være blind for det.

I en kollusions dynamik udlever hver af partnerne i forholdet en polariseret rolle som aktiv-passiv, underdaning-dominant, afhængig-uafhængig. Det vil sige, at hver person genskaber en funktion af opdelingen af ​​aktiv-passiv, underdanig-dominant og afhængig-uafhængig adfærd. Det svage medlem har tendens til en umoden holdning, og det mest aktive medlem en moden voksen holdning, en falsk modenhed. Fordi det tager voksenrollen i forhold til den anden. Dermed indgår parret i en ond defensiv cirkel. Der er tale om et patologisk forhold.

Der opstår i takt med de polariserede roller stigende spændinger i forholdet. Der er irettesættende sætninger som “Jeg er sådan på grund af dig”. Det paradoksale ved denne ægteskabelige situation er, at ingen af ​​partnerne virkelig ønsker at tage ansvar og ændre noget ved sig selv.

Der opstår giftige mekanismer af skyld, bebrejdelser og usikkerhed. Det er fyldt med spændinger og uløste konflikter at leve i et forhold præget af kollusion. P.gr.a. kollusion er nogle uholdbare positioner at indtage i et kærlighedsforhold, får problemerne aldrig ende.

Det fører til frustrationer i forholdet at man ikke tager ansvar for sine egne skader på personligheden og de skader man påfører den anden.

På tidspunkter opstår der ægteskabskrise. Her kan man enten forblive i forholdet på en hemmelig måde, eller vælge ikke længere at deltage i det dysfunktionelle spil og bryde ægteskabet helt. Skal parterne ud af det dysfunktionelle spil, må de indse at de har problemer i parforholdet.

Ofte vælger parret at blive sammen, fordi medlemmerne af et dysfunktionelt forhold kan ikke tåle adskillelse, men heller ikke intimitet. Dette fører til, at de føler sig kvalt , når de er sammen, og har separationsangst, når de er fra hinanden.

Kollusion er nærmest dømt til at gå galt.

Det kan være en kompliceret opgave at hjælpe et par med kollusion med problemer i parforholdet. Idet de har svært ved at indse de skal tage ansvar og ændre noget ved sig selv. De har mange uudtalte aftaler og systemer som de ikke viser åbent. De har indgået en kontrakt med hinanden om at se den anden vej, selvom de er klar over at deres forhold er upassende og selvdestruktivt, og de forventer at den anden gør det samme for dem. Jeg lever min egen løgn, medens jeg støtter dig i at leve din løgn, og omvendt. Samtidig kan alle se “elefanten i rummet”.

Hvis man udfordrer denne situation, risikerer man at den eller eller begge parterne går i forsvar, i terapeutens forsøg på at bevidstgøre kollusionen og de dysfunktionelle dynamikker og anvise nye veje og sunde måder at relatere sig til hinanden. Der er meget afmagt at skulle arbejde med. En motivation kan være det slid parterne har oplevet.

Årsagen til der opstår destruktiv kollusion imellem et par som medfører behandlingskrævende problemer i parforholdet er flere:

Fordi alle oplever en eller anden følelse af mangel. Det er en del af den menneskelige tilstand at ikke føle sig “god nok” eller tro man mangler noget. Vi kan her vælge at se vores følelse af usikkerhed ærligt i øjnene. Eller vi kan “lege spil” med andre og ignorere, benægte eller modstå sandheden, og ignorere “elefanterne i rummet”, og tage skyklapper på. Vi censurerer vores ord og trimmer vore handlinger og ignorerer virkeligheden i håb om at vores tilstand af fornægtelse vil bevare ens egen og andres følelsesmæssige fred. Prisen er et dysfunktionelt forhold.

Misforstået perfektionisme hos narcissisten. Narcissister tror på, at de er perfekte, og at alle omkring dem skal være perfekte. Hvis du er gift med en narcissist opstår der let kollusion i dit parforhold. Så længe du mener, det er dit ansvar at tage dig af din manipulerende ægtefælles følelser, behov og forventninger, vil du fortsætte med at blive manipuleret af narcissisten.

Mangel på grænser. Du har sandsynligvis normale grænser i dine andre forhold. Det er dog meget sandsynligt, at du bliver offer for at fusionere med din manipulerende ægtefælle. Når du føler dyb kærlighed og omsorg for en anden person, har dine grænser en tendens til at forsvinde. Du synes ikke, det er usædvanligt at føle dig så fordybet i din elskede. Du tror måske, det er forkert at sige “nej” eller være “egoistisk”, eller at skuffe den anden på nogen måde. Selv når du ønsker at sætte grænser eller er uenig, kan du føle dig skyldig for at gøre det.

Højt selvværd og maskeret lavt selvværd. Du og din partner tror begge to I har et ret højt selvværd. Narcissister undertrykker deres lave selvværd så dybt, at de ikke engang ved, at det eksisterer.  Hvis narcissister udsættes for stress, bliver de overvældet af deres negative, fjendtlige, endda hadefulde indre følelser, og de bruger raseri og manipulation til at dulme deres tab af selvtillid, stolthed eller selvagtelse. Genstanden for deres raseri og manipulation er først og fremmest deres partner, som de er i en tæt relation med.

Førhen plejede du at være givende og kærlig og have et normalt selvværd. Når du kommer ind i et forhold med en narcissist, smuldrer din positive selvfølelse hurtigt, mens du prøver den umulige opgave at forsøge at behage en narcissistisk ægtefælle. Og din tro på at du gør dit bedste. Dit selvværd smuldrer midt i kaos.

Skjult skam. Narcissister har ofte en masse skjult skam. Det skaber stor stress at prøve at være perfekt, når du ikke har det godt nok. Narcissister projiceres deres skal udadtil over på  andre med bebrejdelser, fornærmelser, nedsættelser og nedgørende domme. Jo længere du er sammen med en narcissist, jo mere skam har du en tendens til at opbygge. Er du opdraget af en narcissist, påtager du dig nemt skyld.

Frygt for at være alene og forladt. Narcissister har en frygt for at afslutte et fjendtligt, konfliktfyldt forhold. At være alene betyder, at du ikke er god nok eller perfekt nok. At forlade eller lade den anden person forlade indikerer en dyb, ydmygende fiasko for narcissisten.

Andrea opfører sig udnyttende overfor sin mand. I stedet for at afslutte forholdet kommer han med negative bemærkninger om hendes husholdning og klager over når hun vil have flere penge. Andrea ignorerer hans henstillinger, fordi hun har for længe siden fundet ud af, at han aldrig vil forlade hende. Men hun søger for at gøre lige godt nok til at han bliver, fordi hun ønsker ikke at ydmyge sig overfor sin familie.

For at du må genkende og opsøge hjælp for dine problemer i parforholdet vil jeg her afslutningsvist beskrive de 4 kollusionstyper.

De problemer i parforholdet som her er beskrevet opstår iflg. kollusions-teorien p.gr.a. brist i partnernes psykoseksuelle udviklingsfaser.

Begrebet psykoseksuelle fase er en videreføring af Freuds seksuelle udviklingsfaser. Disse blev kaldt den orale, anale, ødipale og falliske fase:

Den narcissistiske kollusion
Den orale kollusion
Den anal-sadistiske kollusion
Den fallisk ødipale kollusion

I disse 4 parforholds kollusioner/ eller konstellationer, er der navnlig en forsvarsmekanismen som kommer i spil og det er “projektiv identifikation”.

Den betyder, at parterne forsøger at overføre eller planter en del af deres skyggeside* over i den anden. I første omgang kan det være med kærlige fortegn, som i “dit lille rodehovedet”, lad mig tage mig af det. I forelskelses navn glider alting bedre ned, men senere i forholdet er det de negative projektioner som skaber konflikterne. Dvs. de sider man ikke vedkender og acceptere i sig som man planter og “dyrker” hos den anden. Den anden modtager projektionen, dvs. opfører sig i overensstemmelse med projektionen. Det er den ubevidste aftale de har indgået i forholdet.

*skyggeside er en side af personligheden man ikke har lyst til at vedkende sig og som man derfor fortrænger.

Da det er ubevidst spil fra tidlig barndom bliver tingene ikke bearbejdet, men kommer blot til at fungere som en forlængelse af af disse tidlige udviklingstab. Dette vokser til enten af polariseringen er totalt og til følge en opgivende accept på at tingene ikke lader sig ændre, eller en skilsmisse bliver et endeligt opgør og forsøg på at komme dette umodne spil til livs.

Der er naturligvis en løsning på tingene og det er når disse grundkonflikter bliver bevidst gjort, det kræver både masser af mod og tillid fra partnerne og i et stærkt ønske om at komme konflikterne til livs. Parterapi er et godt alternativ til at få opløst disse problemer i parforholdet.

De 4 psyko-seksuelle fasers tematikker er som fgl.

Den narcissistiske kollusion lægger op til flg. problemer i parforholdet:

Grundkonflikt: Kærlighed er lig med at være ET, et konfluens eller symbiotisk forhold.
Begge parter lider af en skrøbelig og ustabil selvfølelse.
Den progressive rolle er; storhedsfantasier, pralende, ekshibitionistisk, egoistisk, grandios jeg og manisk.
Den regressive rolle er; tilbagetrækning, beskeden, selvudslettende, gennemsigtig og overflødig

-Forelskelse: Parforholdet er et forsøg på at styrke hinandens selvfølelse.

Forsvarsmekanismen er Projektiv Identifikation og anvendes i høj grad til at fortrænge følelsen af selvusikkerhed.

Den Orale kollusion lægger op til flg. problemer i parforholdet:

Grundkonflikt:
Frustration af tidlige orale behov. (for lidt tilfredsstillelse af de grundlæggende behov)
Forelskelse: Kærlighed = at give og modtage pleje og omsorg.
Progressive: den ene er “plejeren” (moderfiguren) der drager omsorg for den anden – uden selv at stille krav/forventninger om omsorg.
Regressive: den anden – “barnet” – er grådig, hjælpeløs, afhængig og appellerer om at modtage pleje.

Problemperioden: Konflikten truer når “plejeren” bliver overanstrengt.

-Når der f.eks. kommer et barn i forholdet, eller

-Når “plejeren” vil det have sit eget plejebehov tilfredsstillet.

-Når der bliver for lidt pleje til “det voksne barn”

– Når”det voksne barns” følelse af at blive forladt kan ikke længere fortrænges

-Når “barnet” bliver mere krævende og umulig.

Den anal-sadistiske kollusion lægger op til flg. problemer i parforholdet:

Grundkonflikt: Den indre konflikt – ambivalensen – er her:
Behovet for selvstændighed og angst for at blive ladt alene/miste/undvære/trygheden mod den ledsaget af angst for at tabe i selvstændighed.
Et svagt JEG.

-Forelskelsens formål er at begge slipper af med de skjulte og frygtsomme sider, som de projicere over på den anden.

Den progressive: kendetegnes ved at have magten og kontrollen, selvstændighed og uafhængighed og ved aktivitet og herskesyge
Den regressive: kendetegnes ved afhængighed og uselvstændighed, passivitet og føjelighed

Den selvstændige fortrænger hermed sin egen afhængighed og adskillelsesangst, da den projiceres over i partneren.

Den uselvstændige kan fortrænge sin angst for de nederlag som vedkommende har fået i forbindelse med de mislykkede forsøg på at optræde selvstændigt og behøver ikke at vove at miste fodfæstet i at træde selvstændigt ud i verden, da han/hun blot kan følges med den selvstændige.

Problematikken i den anal sadistiske kollusion;
Kærligheden er her at tilhøre hinanden, det kan ofte blive til et ejerforhold, og derfor optræder der tit jalousi.

I parforhold, hvor fx jalousien spiller en stor rolle, er begge parter fikseret i den såkaldte analsadistiske fase, hvor den fælles grundkonflikt er den, at de begge har et stort behov for selvstændighed samtidig med, at de nærer en stærk angst for at blive ladt alene.

Spillet bliver ofte lidt stramt, hvor den ene spiller selvstændig, aktiv, herskende og sadistisk. Hvorimod den anden spiller afhængig, føjelig, uselvstændig og masochist.

Den dominerende part ønsker at søge eventyr udenfor parforholdet, da han/hun er sikker på trygheden i parforholdet, uagtet prisen, fordi den afhængige og uselvstændige føler sig afhængig af den dominerende og utro partner.

Personerne i parforholdet vil dog uanset, hvad tilhøre hinanden, men jalousien er en naturlig og uundgåelig følelse, som vil opstå pga. den dominerende parts dårskab og ofte utroskab.

Det fundamentale i dette parforhold er, at man uanset hvad vil tilhøre hinanden, fordi begge parter har brug for trygheden. Personer, som finder sammen i den anal sadistiske fase har måske tidligere oplevet svigt og tab. De frygter for at blive ladt alene de er bange for gentagelse. Personerne lider derfor af en stor separationsangst.

Angsten har gjort dem usikre og kompleksfyldte, og dette gør, at de begge har et stort behov for at stræbe mod større selvstændighed. Disse personers følelser af tilsidesættelse, mindreværd, utryghed bliver yderligere reaktiveret, når jalousi følelserne opstår i en eventuel svigt lignede situation. Følelserne er tilknyttet ubevidste og fortrængte oplevelser fra personernes fortid.

Den fallisk-ødipale Kollusion lægger op til flg. problemer i parforholdet:

Grundkonflikt = usikkerhed om egen kønsidentitet.
Forelskelsen: Gevinst i parforholdet = styrkelsen i at være rigtige mænd og kvinder.
Kastrationsangst frygt for at blive krænket i sin mandighed når kvinden ønsker at fratage manden hans rolle macho gennem at tage ansvar og kontrol og nogle af de maskuline værdier.
Begge har ofte svært ved at identificere sig med forælderen af samme køn – besidder et negativt ødipus- eller elektrakompleks!!
Problemperioden: De stive kønsrollespil holder ikke i længden.

Parterapi ved kollusion

Det kan være en kompliceret opgave at hjælpe et par med kollusion med problemer i parforholdet. I det de har typisk svært ved at indse de skal tage ansvar og ændre noget ved sig selv. Et par som lever sammen i et parforhold med kollusion har mange uudtalte aftaler og systemer som de ikke viser åbent.

De har indgået en kontrakt med hinanden om at se den anden vej, selvom de er klar over at deres forhold er upassende og selvdestruktivt, og de forventer at den anden gør det samme for dem. “Jeg lever min egen løgn, medens jeg støtter dig i at lev din løgn.” Og omvendt. Samtidig kan alle se “elefanten i rummet.”

Hvis man som terapeut udfordrer denne situation, risikerer man at den ene eller begge parter går i forsvar.

I terapeutens forsøg på at bevidstgøre de dysfuntionelle dynamikker og anvise nye veje og sunde månder at relatere sig til hinanden.

Der er meget afmagt at skulle arbejde med. En motivation for terapi kan være det slid parterne har oplevet, skal have en lykkelig afslutning.

Læs en nærmere beskrivelse af øvrig parterapi under problemer i parforholdet.