Seksuelle overgreb

Seksuelt misbrug og seksuelle overgreb medfører alvorlige psykiske traumer

Seksuelle overgreb er også et seksuelt misbrug, men jeg skelner her mellem dem som har været udsat for incest under deres opvækst hvor de har været i en voksen persons varetægt og ikke har følt de kunne råbe om hjælp, og seksuelle overgreb som voldtægt.

Du kan læse om incest ved at trykke på linket.

Opsøg altid hjælp hvis du har været ude for seksuelle overgreb.

Nogle opsøger hjælp med det samme. Det ser man f.eks. hos voksne kvinder som har været udsat for voldtægt i nattelivet. Andre fortrænger det som er sket i årevis før det går op for dem, at de har et problem. Det er bl.a. piger der har været udsat for incest som barn.

Det er meget vigtigt at få hjælp, hvis du har været udsat for seksuelle overgreb.

Overgrebet påvirker nemlig dit liv og din psykiske trivsel, og din evne til at knytte nære relationer til andre. Det påvirker dit selvværd og dit forhold til din krop og din oplevelse af at føle du er værd at elske.

Mange ofre for seksuelle overgreb kæmper med pinefulde følelser overfor sig selv og andre. Udover ovennævnte reaktioner kæmper ofre for seksuelle overgreb med symptomer som stærk angst, depressioner, søvnproblemer og posttraumatisk stress.

Ubehandlet kan seksuelle overgreb ødelægge offerets liv med stærk angst for at være alene og færdes på egen hånd, med isolation til følge.

Jeg vil her beskæftige mig med seksuelle overgreb mod kvinder som er de hyppigste ofre.

Mænd udsættes ofte for seksuelle overgreb, og de har lignende symptomer og traumatiske følgevirkninger, og e føler sig særligt ydmyget på deres maskulinitet.

Undersøgelser viser at der typisk finder 4 forskellige former for seksuelle overgreb sted overfor kvinder.

Type 1: Den fysisk alvorlige voldtægt af kvinde
Kvinden er blevet voldtaget og er blevet pådraget tydelige fysiske skader, og hun har oplevet overgrebet utvetydigt kriminelt. Overgrebet har haft negative konsekvenser for hendes deltagelse på arbejdsmarkedet i form af fravær fra studie eller arbejde og har desuden haft store personlige og psykologiske
konsekvenser for hendes efterfølgende liv.

Type 2: Fest-og bekendtskabsvoldtægt af kvinde
Kvinden er blevet voldtaget før, under eller efter en fest. Overgrebet har ikke medført tydelige fysiske skader for kvinden, og hun
oplevede ikke overgrebet som kriminelt i selve situationen. Overgrebet har ikke haft betydning for hendes
deltagelse på arbejdsmarkedet, men har derimod haft negative personlige og/eller psykologiske konsekvenser for hende.

Type 3: Partnervoldtægt af kvinde
Det seksuelle overgreb på kvinden er begået af en nuværende eller tidligere kæreste eller ægtefælle: altså en gerningsperson, som kvinden enten har eller har haft et intimt forhold til. Denne type overgreb er ikke foregået i forbindelse med en fest. Overgrebet opleves ligesom i Type 2 ikke kriminelt i selve situationen eller umiddelbart efter situationen, og det har ikke haft negativ indflydelse på kvindens deltagelse på arbejdsmarkedet. Overgrebet har dog haft middel grad af negative personlige og/eller psykologiske konsekvenser for hendes liv.

Type 4: Hverdagsovergrebet
Denne type seksuelle overgreb foregår på en hverdag og opleves ikke i situationen som kriminelt og har ingen konsekvenser for offerets deltagelse på arbejdsmarkedet. Overgrebet har få personlige og/eller psykologiske konsekvenser for offerets liv.

 

Tidligere undersøgelser viser, at 32% af de kvinder der indenfor en 5 års periode havde været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, ikke kendte gerningsmanden på forhånd. 37% af kvinderne var blevet udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg af en nuværende eller tidligere ægtefælle, samlever eller kæreste, og langt de fleste voldtægter eller voldtægtsforsøg var foregået i løbet af samlivet. I 52,7% af tilfældene var gerningsmanden fremmed for kvinden. I 15,8% af tilfældene var gerningsmanden en samlivsparter.

En anden undersøgelse viser, at i 69% af tilfældene var gerningspersonen ukendt for offeret, mens 21% kendte gerningspersonen forud for hændelsen. For 10 procent af ofrene var gerningspersonen nærtstående.

Undersøgelser viser at det typisk er den enlige kvinde som bliver udsat for et seksuelt overgreb, og ikke nødvendigvis i nattelivet.

Kvinden vil hvis hun ikke vælger at opsøge hjælp typisk fortrænge det seksuelle overgreb.

Hos kvinder udsat for seksuelt misbrug i barndommen kan oplevelsen være fortrængt langt ind i voksenalderen, hvor hun gradvis begynder at generindre det.

Derfor er nogle kvinder uklare på om de har været udsat for seksuelt misbrug, uanset at det har været en utvetydig seksuel krænkelse.

Er du usikker på, om du har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du ringe til mig og få en snak med mig om du har behov for behandling.

Jeg kan hjælpe dig gennem samtaleterapi til at få sat ord på og få bearbejdet dine traumer efter seksuelle overgreb.

 

Psykolog behandlingen ved seksuelle overgreb er den som du ser beskrevet under linket behandlingsmetoder, suppleret med krisebehandling og debriering. I visse tilfælde er det relevant at inddrage familieterapi i behandlingen af seksuelle overgreb.